Vertikale fanebladeVejen til langt hår Ønsker du at blive langhåret er vejen frem IKKE at undgå at lade sit hår klippe. Det bedste resultat får du ved at få spidserne studset jævnligt, det kan være hver 3 mdr. men maks. 6 mdr. mellem klipningerne. På den måde får du gradvist længere hår, samtidig med at du holder håret sundt og pænt at se. Brug en hårkur ofte, gerne et par gange eller 3 om ugen, og lad den sidde i en halv time eller længere, så får du mest ud af den. Hvis du ikke har tålmodighed til dette, så brug kuren som du ville bruge en balsam, men prøv alligevel bare engang imellem at lade den sidde længe. Undgå at sætte håret op med elastikker og spænder der strammer på håret, det ødelægger og knækker hårfiberne. Hvis du sætter håret op, så brug elastikkerne som ikke har metal på, da metallet skære i håret og får det til at knække. Følg opskriften og hav tålmodighed – så skal du nok blive langhåret! Toupering – fylde Toupering er fantastisk når du skal have fylde i håret. Det er perfekt til fint hår, super til at redde ”andendags-håret” på og genialt til festhår. Du skal bare ligge inde med en smaltandet kam til at toupere med, en bredtandet børste til at udfrisere med og en hårlak til at ”fryse håret”, så er du godt på vej. Du tager en passé af håret, holder det stramt ud fra hovedet i 900 , der efter tager du din smaltandet kam, og reder fra spidserne mod bunden, og sådan forsætter du til du har opnået det resultat og fylde du ønsker. Til sidst tager du din børste og reder håret på plads hvor du ønsker det. Touperingen har fået et comeback – så du kan lige så godt se at få det lært! Smukke bryn kan gøre underværker Velplejede øjenbryn kan pynte fantastisk meget på et ansigt. Ligeledes kan mislykkede øjenbryn have en utrolig negativ effekt. Smukke og velplukkede øjenbryn opretholder en vis balance og harmoni i ansigtet, og man kan i høj grad præge sit look alt efter, om man vælger den smalle eller brede form. En af de værste ting der kan ske, når man plukker sine øjenbryn er, at man kommer til at tage for meget af. Derfor er det altid en god idé at få en professionel til at plukke dem, så de kan skabe den form, som passer bedst til dit ansigt. Hvis man ikke har lyst til at få dem plukket af en professionel, hver gang de trænger, kan man for eksempel gøre det til en vane at få dem plukket, når man går til frisøren, undgå altid at plukke dine bryn oppefra, da dette vil trykke brynene ned. Pluk altid nedefra da dette løfter brynene og åbner omkring øjnene. På den måde sikrer man, at formen bliver opretholdt. Hvis man ønsker at gøre sine øjenbryn mere markante og fremtrædende, er der flere muligheder. Man kan vælge at få øjenbrynene farvet hos frisøren eller kosmetologen. De vil kunne vejlede dig i, hvilken tone der er bedst til dit ansigt, dit hår og din hudfarve. En anden mulighed er at anskaffe sig noget lækkert makeup, som er beregnet til øjenbryn. Lad være med at kaste dig ud i at bruge en almindelig eyeliner, men spørg en makeupartist til råds, hvis du er i tvivl. Fakta om børnehår Når krudtuglen skal have passet og plejet den nye hårpragt... Hvornår skal du begynde at klippe dit barns hår? Svaret på dette spørgsmål er ikke enkelt, da børn er forskellige og dermed også deres hårvækst. Nogle børn skal klippes første gang efter et par måneder, mens andre kan vente et år, før deres lokker skal have en tur med saksen for første gang. Dog er et godt tip, at du ikke venter for længe, da du vil gøre livet lidt lettere for dig selv, hvis du vænner dit barn til klippesituationen – herved kan du undgå mange pinlige situationer hos frisøren i fremtiden. Der findes mange forskellige bud på, hvordan man skal passe og pleje børnehår. Nogle er sande og nogle er – ja, mindre sande. Følg med her for at få svar på, hvilke udsagn der er sande, og hvilke der måske mere kan betegnes som en god gammel myte. Tykt hår Du har måske hørt nogen sige, at du blot skal barbere dit barns hår af, hvis du vil have større chance for, at han/hun vokser op og får tykt og lækkert hår. Dette passer ikke som sådan. Håret bliver mere jævnt efter en tur med barbermaskinen, men tykkere bliver det ikke. Dette gælder også spørgsmålet, om dit barns hår bliver tykkere, jo oftere du klipper det? Barnets hår vil virke tykkere og fyldigere, hvis man klipper det ofte, da det herved bliver pænere og jævnere, men tykkere bliver det ikke. Dog er det en rigtig god idé at få klippet spidserne ofte, hvis dit barn vil have langt hår - håret bliver nemlig ikke længere jo sjældnere, du klipper det. Elastikker slider på håret? Nogle siger, at hestehaler, rottehaler, fletninger og alt andet, der inkluderer en elastik slider mere på håret, end hvis det blot får lov at hænge løst. Dette er der noget om, og det hænger sammen med, at elastikken kan slide på håret, hvis den sidder der for længe og for ofte. Et godt råd her er at bruge en elastik uden metal rundt om samlingen, da metallet slider endnu mere på håret. Sæt heller ikke dit barns hår op når det er vådt, da håret giver sig når det er fugtigt/vådt, og når håret tørre trækker håret sig sammen igen, og dette vil medføre at håret kan kække, hvis det ikke kan trække sig ordentlig sammen, fordi det er fikseret i et spænde eller elastik. Forskel på børn og voksne Er der forskel på børn og voksnes hår? Ja det er der. Børnehår er ofte meget tyndere end voksnes hår, og man begynder faktisk først at kunne se den fremtidige stuktur i barnets hår, når han/hun rammer syvårsalderen. Nogle påstår også, at børn ikke behøver at bruge shampoo og dette er også rigtigt, når vi taler om de helt små på under to år. Dog anbefales det, at begynde at vaske med både balsam og shampoo, når de når denne alder, da dette forebygger skader og renser for luftens urenheder. Tip til fint hår Bugner badeværelseshylden af volumeprodukter i forskellige varianter og synes du stadig ikke dit glatte, skandinaviske hår fylder nok – så er der stadig en mulighed. Lyse striber eller en lysning af hele håret kan være en løsning. Når man går ind og lysner på håret, åbnes hårets yderste skællag, og gør det en anelse porøst. Ja, man er faktisk inde og ”mishandle” håret, men med måde selvfølgelig, hvilket gør at håret bliver lettere at sætte og få til at fylde. Hvert enkelt hårstrå begynder bogstavelig talt at stritte lidt, som var der en form for modhager på håret, i stedet for at falde glat og fladt ind i hinanden. En mulighed til lysere hår der udemærket kunne afprøves til at lysne lidt op i den mørke vindertid. Fra mørk til lyshåret Man kan kun farve et hår mørkere. Ønsker man et lysere hår, helfarve eller striber, skal det lysnes eller afbleges – og det bedste resultat opnås på et naturligt grundlag, altså på et ikke i forvejen farvet hår. Dermed sagt, er dit hår allerede farvet sort, kan du altså ikke komme en brun eller lysere farve ovenpå og opnå det ønskede. Synes du din hårfarve er blevet for mørk, så overlad lysnings-processen til en frisør du har tillid til – lad være med selv at begynde at eksperimentere! Sådan får du hårvoks ud Hvis dit hår stadig er fedtet ind i hårvoks, selv når du har stået under bruseren og det burde være nyvasket, så er det enten fordi du bruger ufattelig meget voks eller fordi din voks ikke er vandbaseret. Vandbaseret vil sige at voksen opløses i vand, problemet er hvis du ikke får voksen ordenligt ud af håret, kan de ligge sig som en hinde på hovedbunden, dette kan medføre irriteret og feddet hovedbund, og i nogle tilfælde tabe håret, da det lukker så håret ikke kan ånde. Dette vil dog komme igen, når man har fået renset op i hovedbunden. For det første, skift din oliebaserede voks ud med en vandbaseret – spørg eventuelt din frisør til råds! Dernæst, hvis du stadig har problemer, start da med at komme balsam i dit tørre hår, INDEN du gør håret vådt. Massér balsam’en godt ind i håret, skyl efter med varmt vand og vask derefter håret med shampoo som du plejer. Balsam blødgør håret og opløser det fedtede lag, og så skulle du gerne være kommet problemet til livs. Elastikker og spænder - de glider ud! Går du rundt med det fine, glatte, skandinaviske hår der bare ikke vil holde på noget som helst? Helt rolig, der er hjælp at hente! Problemet man støder på, når elastikker, spænder og hårpynt glider ud af håret, er oftest, at håret simpelthen er for ”sundt”. Det lyder måske skørt, og det er bestemt ikke dårligt at have sundt hår, men det er som regel nemmere at arbejde med en anelse mere porøst hår. Det sunde hår er glat og meget levende, hvor det lidt porøse hår har lidt mere struktur og er en anelse mere arbejdsvilligt. Dermed ikke sagt at du skal ødelægge lokkerne med heftig farvning og lignende, nej, en let toupering kan såmænd hjælpe dig. Tag en tæt kam og en tot hår. Spray let med hårlak på totten der skal touperes. Toupér forsigtigt håret på ”undersiden”, særligt i bunden. Du kan nu benytte dine hårspænder eller elastikker uden at de glider ud. Spis dig til lækkert vinterhår Hvis du ønsker dig et sundt, lækkert og glansfuldt hår, er det naturligvis vigtigt at bruge de rigtige plejeprodukter og at være så skånsom som muligt, når du styler. Men det, du putter i munden, har også stor indflydelse på dit hårs kvalitet og udseende. Især juletiden med julefrokoster, snaps, fester og gaveræs er svær for håret, da alkohol, fed mad, stress og for lidt søvn gør dit hår trist og glansløst. Sørg derfor for, at din kost er varieret og indeholder følgende: 1. Omega-3 fedtsyrer er gode for hårproduktionen, giver glans og plejer hovedbunden. Omega-3 findes i bl.a. fede fisk, raps- og hørfrøolie samt kiwi og tyttebær. 2. Proteiner fremmer hårvæksten og gør håret stærkt. De findes i bl.a. kylling, ost, æg, fisk og nødder. 3. Calcium er også godt for hårets vækst. Det findes i mejeriprodukter som mælk, ost og yoghurt. Du kan sagtens vælge de lette af slagsen, da mængden af calcium i lightprodukter også er høj. 4. B-vitaminer er en rigtig god kilde til stærkt og glansfuldt hår. De findes bl.a. i fuldkornsprodukter, bælgprodukter, frugter og grøntsager. Hvis du er på slankekur, så husk at sørge for at få fuldkorn og vitaminer nok, da det ellers går ud over din hårkvalitet (samt hud og negle) og kroppen generelt. I den kolde vintertid, hvor vi har færre friske frugter og grøntsager at vælge imellem, og generelt spiser federe mad, kan et kosttilskud være løsningen. Der findes flere vitamintilskud til hår, hud og negle på markedet - vælg det, som passer til dine behov og økonomi. Og så skal du som nævnt sørge for at få nok søvn, holde igen med alkoholen og i stedet drikke rigeligt med vand, som modvirker dehydrering af håret. Stress er også bandlyst, så husk at nyde juletiden og slappe heeeelt af. Få spejlglat hår Hvis dit hår skal være ultraglat og lækkert, kræver det, at du investerer lidt tid i projektet. Resultatet bliver til gengæld rigtig flot. Begynd med at vaske håret, og brug en god balsam eller hårkur. Hår, som er blevet tilført tilstrækkelig meget fugt, er bedre til at modtage varme fra hårtørrer og glattejern. Det er generelt en god idé jævnligt at tilføre håret fugt, hvis du ofte styler det med disse redskaber, da varmen slider på håret. Efter hårvask skal håret tørres forsigtigt med et håndklæde. Gør du det for voldsomt, vil håret kruse. Herefter skal du bruge stylingsprodukter, som beskytter mod varme og samtidig hjælper med at gøre håret glat. Dette kunne være en volumeskum og en heatprotektion spray Børst håret igennem og opdel det i mindre totter, som du evt. kan fastgøre med hårnåle, og tag så din føntørrer frem. Den måde du føntørrer dit hår på er vigtig, fordi håret vil falde tilbage til den frisure, det blev føntørret i. Føntør hver hårtot separat, samtidig med at du bruger din børste til at rede håret nedad. Vær særlig opmærksom på håret forrest i dit ansigt, da dette har størst sandsynlighed for at kruse. Først når håret er føntørret glat, skal du have fat i dit glattejern. Glat helt små totter ad gangen og husk at glatte hårtotterne hele vejen fra roden og ned, hvis du vil opnå et helt glat look. Brug da igen noget varmebeskydende spray. Indstil ikke dit glattejern varmere end 210 grader, da dette kan brænde dit hår af. Afslutningsvis kan du bruge et shineprodukt, hvis du vil understrege det spejlglatte udtryk. Pas på ikke at bruge for meget, da håret (specielt fint hår) kan klaske og miste sin fylde. Tips til hårvask Som vi efterhånden er blevet gjort bekendt med op til flere gange, så er det IKKE nødvendigt at vaske håret hver evig eneste dag. Rent faktisk har både hår og hovedbund bedst af at bevare det naturlige fedtlag, og hver anden dag er altså rigelig. Et trick er, at vaske håret første dag, og sætte håret op på andendagen. Eller du kan måske trække hårvasken til tredjedagen! Det tager cirka en måned at komme ind i den nye rytme med hårvask hver anden eller tredje dag, simpelthen fordi det tager hudcellerne 28 dage at fornys. Prøv engang, giv håret tid og hold ud den måned det tager at få et flottere og sundere hår uden hårvask flere gange i døgnet!